22-årig er varetægtsfængslet for at voldtage elskerinde

En ung mand fra Thyholm er fredag eftermiddag varetægtsfængslet for voldtægt af sin elskerinde.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Anklagemyndighed på Twitter.

Manden nægter sig skyldig i voldtægt, men indrømmer, at han har en relation til kvinden, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

– Jeg kan siger, at der er sket noget seksuelt mellem dem. Det erkender han, siger Simon Skelkjær, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet er ikke bekendt med relationen mellem den varetægtsfængslede og den 25-årige kvinde, der har anmeldt ham for voldtægt. Vagtchefen kan kun oplyse, at kvinden ligeledes er fra halvøen Thyholm.

Det vides derfor ikke, hvorfor anklagemyndigheden beskriver kvinden som en elskerinde.

Den 22-årige mand har kæret varetægtsfængslingen til landsretten.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: