100 km er genåbnet efter renovering: Norges smukkeste vandretur er klar til turister

Der er brusende elve og snedækkede fjelde i Norge, og derfor kan en vandretur hos vores nordlige nabo være bjergtagende smuk.

Den smukkeste vandrerute i Norge har fået tilnavnet Kongevegen og står i starten af september klar til at lade nordmænd og turister drage ad den rå og naturlige 100 kilometer lange vandresti, der bugter sig over Filefjell i det centrale Norge.

Man skal ikke lade sig narre, når der på de norske hjemmesider står, at turen er 10 mil – for den norske og svenske mil svarer til 10 kilometer. Men undervejs er der flere små etaper, du kan dele vandreturen op i. Børn og nybegyndere kan altså sagtens være med.

Pilgrimsvandring er blevet moderne i Danmark

Den smukke vandrerute, der strækker sig over kommunerne Lærdal og Vang, har i de seneste syv år været igennem en gennemgribende renovering.

For at sikre rutens rå og naturlige skønhed, har man blandt andet indhentet såkaldte sherpaer fra Nepal.

Blandt vesterlændinge er sherpaer mest kendt som bærere og stifindere for vestlige bjergbestigere, men det er også sherpaer, der vedligeholder klippevægge og klippeveje på de stejle nepalesiske bjergsider.

Kom med på legendarisk norsk rute: Her venter store naturoplevelser, der kan nås på en weekend

Den ekspertise har man hentet ind for at undgå at forstyrre den naturlige skønhed på Kongevegen.

Vandreruten, der nu er 224 år gammel, bød den sidste weekend i august velkommen til en storslået åbningsvandring.

– Der har været en enorm interesse for projektet. Utallige mennesker har bidraget frivilligt, og det er stort, at så mange af dem kommer til åbningsceremonien, siger projektleder Jan Adriansen til bt.no.

På hjemmesiden Turapp.no kan du finde forslag til mad, overnatning, cykelruter eller stier velegnet til stavgang og meget andet på Kongevegen.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: